Kort - Norge

Verden  > Europa > Norge
Fil (dataobjekt) (1,837 x 1,900 Pixel,  File Size : 760.21 KB,  File Format : image/pjpeg)

183 x 190 Pixel |  459 x 475 Pixel |  918 x 950 Pixel |  1,377 x 1,425 Pixel |  1,837 x 1,900 Pixel

Kort - Information
Norge (fra oldnordisk: Norðvegr 'Nordvejen'), officielt Kongeriget Norge, er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.252 km² og et indbyggertal på omkring 5 millioner. Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Landets længste grænse går mod øst til Sverige, mens der mod nord også er grænse til Finland samt på en kort strækning til Rusland. Resten af landet afgrænses af havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo.

Det første markante aftryk på verdenshistorien fra norsk side kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog på eventyr i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsfolk og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommens indførelse, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af det 13. århundrede, svandt efterhånden ind igen. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå, gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der i 1905 omsider blev selvstændigt.

Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab, primært i den store handelsflåde. Ved indgangen til 2. verdenskrig forsøgt landet igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af Nazi-Tyskland i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af NATO. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store oliereserver i havbunden ud for Norge har ført til stor velstand i landet. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af EU.

Norges regeringsform er konstitutionelt monarki samt parlamentarisme med Harald 5. som den nuværende konge og højre-kvinden Erna Solberg som siddende statsminister. Landet er administrativt opdelt på to niveauer i henholdsvis fylker og kommuner. Samerne har en vis grad af selvstyre og indflydelse på dette folks traditionelle områder gennem Sametinget og Finnmarksloven. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til USA. Norge deltager i internationale militære aktioner i blandt andet Afghanistan, Kosovo, Sudan og Libyen. Ud over NATO er Norge medlem af en række internationale institutioner som FN, Europarådet, Nordisk Råd, EØS, WTO og OECD; desuden deltager Norge i Schengen-samarbejdet.

Norge har rige forekomster af olie og naturgas samt en række andre mineraler, foruden tømmer, ferskvand, vandkraft og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste BNI pr. indbygger i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for Mellemøsten. Landet er præget af den skandinaviske velfærdsmodel med ret til offentlig finansierede sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere af årene siden 2000 har Norge ligget øverst på den verdensomspændende Human Development Index, der sætter tal på befolkningens udvikling på en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre. I 2011 lå Norge desuden øverst på demokrati-indekset.
Kort - Ophavsret
Creative Commons CC BY-SA 3.0 US  (Forfatter : Peter Fitzgerald)
Facebook
Kort - Norge
Kort - Norge - 4,960 x 5,820 Pixel - 5.81 MB - Public domain
4,960 x 5,820  Pixel -  5.81 MB
Kort - Norge - 2,000 x 2,100 Pixel - 445.91 KB - Creative Commons CC BY-SA 3.0 US
2,000 x 2,100  Pixel -  445.91 KB
Kort - Norge - 1,837 x 1,900 Pixel - 760.21 KB - Creative Commons CC BY-SA 3.0 US
1,837 x 1,900  Pixel -  760.21 KB
Kort - Norge - 1,200 x 1,275 Pixel - 2.18 MB - Creative Commons CC BY-SA 3.0 US
1,200 x 1,275  Pixel -  2.18 MB
Kort - Norge - 982 x 1,230 Pixel - 343.11 KB - Public domain
982 x 1,230  Pixel -  343.11 KB
Kort - Norge - 980 x 1,220 Pixel - 322.52 KB - Public domain
980 x 1,220  Pixel -  322.52 KB
Kort - Norge - 964 x 1,024 Pixel - 503.08 KB - Creative Commons CC BY-SA 3.0 US
964 x 1,024  Pixel -  503.08 KB
Kort - Norge - 677 x 1,023 Pixel - 421.67 KB - Public domain
677 x 1,023  Pixel -  421.67 KB