Sultanatet Brunei, også kaldet Brunei Darussalam, er et olierigt land beliggende på øen Borneo i Sydøstasien. Bortset fra kystlinjen mod det Sydkinesiske Hav er landet helt omgivet af det østlige Malaysia.
I 1929 blev der fundet olie og naturgas i Brunei. Det er i dag grundlaget for det lille land, hvor olieproduktion varetages af Brunei Shell Petroleum. Det har medført at landet i dag er et af de rigeste i Asien.
I Brunei er der ingen indkomstskat, for de fleste af statens penge kommer fra olieafgifter. Der er desuden et stort velfærdssystem med gratis lægehælp, mad- og boligtilskud.
Brunei styres af en sultan. I dag er det Hassanal Bolkiah. Sultanen udvælger et ministerråd, der skal hjælpe ham. Det er fra omverdenen blevet kritiseret at ansatte i staten ikke har ret til at være politisk aktive, selv om de statsansatte udgør to tredjedele af befolkningen. Styret kritiseres samtidig for at favorisere lederne. Sultanen er f.eks. en af de rigeste mænd i verden. Denne ekstreme rigdom har vakt utilfredshed blandt indbyggerne, som også gerne vil have bedre levevilkår.
På grund af de gode økonomiske forhold er mange, især kinesere, immigreret til landet.
Bortset fra kyststrækningen udgør det meste af landets biotoper tropisk regnskov. Grundlaget for skovene er en årlig middeltemperatur på 26-28 °C og en årlig nedbør på 2.500-5.000 mm. Inde i landet når niveauet (i Gunong Pagon) op til over havoverfladen.
Creative Commons CC BY-SA 3.0 US (Forfatter : Captain Blood)
2,500 x 2,551 Pixel -
904.41 KB
2,331 x 1,892 Pixel -
5.92 MB
1,956 x 2,406 Pixel -
1.27 MB
1,200 x 909 Pixel -
321.45 KB
938 x 1,066 Pixel -
238.36 KB
938 x 1,066 Pixel -
157.34 KB